Tim Juel-Jacobsen

Som skulptør er jeg autodidakt med fokus på indhold snarere end håndværk. Skabelsesprocessen består skiftevis af lige dele intuition og håndværksmæssigt nærvær. I den færdige skulptur, løftes det tunge medie af den enkle, abstrakte figuration.

Skulpturerne er abstrakte som brudstykker af drømme, der insisterer på at blive forstået. De er som at lytte til en stump melodi, man føler sig sikker på at kunne genkende ved at høre nogle strofer mere. Indimellem fremstår de som mere genkendelige – bevidste – figurationer.

Denne balance mellem mening og meningsløshed er et væsentligt eksistentielt vilkår, som jeg gerne deler med beskueren.