Inferno og spøgelsessonater. Dramatiske havbilleder og musikalske dramaer.

Sveriges berømte og berygtede forfatter August Strindberg (1849-1912) gik ikke let igennem livet. Alene titlerne på mange af Strindbergs værker signalerer drama: Inferno, Ensom, En gal mands forsvar, Den farlige leg, Dødedansen, Spøgelsessonaten.

Strindberg betragtede først og fremmest sig selv som maler. Hans dramatiske havbilleder står som noget helt unikt i tidens nordiske kunst. De skildrer gennem elementernes rasen den ydre og indre turbulens og smerte, der kendetegnede hans liv og værk.

Også musikken spillede en stor rolle i Strindbergs liv. Han trakterede selv adskillige instrumenter, hans samlede sine venner til Beethoven-aftener, og til det uhyggelige drama Kronbruden komponerede han sågar en sang, hvori han forsøger at gengive historiens dystre stemning. I Strindbergs forfatterskab anvendes musikken ofte som betydningsbærende element, det gælder f.eks. musik af Beethoven, Bach, Mendelssohn, Schumann og Chopin.

Flere komponister har forsøgt at sætte Strindbergs dramaer i musik. Ture Rangstrøm skrev en opera baseret på Kronbruden i 1915, Wilhelm Stenhammar skrev musik til Et Drømmespili 1916, Aribert Reimann komponerede i 1983 en helaftensopera over Spøgelsessonaten, og Ned Rorem satte i 1965 musik til Frøken Julie.

Strindberg kaldte Beethoven Den største, som har lidt hele livet, og det er ingen tilfældighed, at den svenske forfatter spejler sig i netop denne komponist. Begge måtte de lide for at skabe stor kunst.